Breton_arkiv

På Tanggård har vi haft bretonhunde siden 1997 - som familie- og jagthund.

En breton er en dejlig familiehund og en særdeles god jagthund (stående). Se mere om racen på www.breton.dk

Vi har haft hvalpe i 2001og 2003 på Zitta, samt 2005, 2007 og 2008 på Perle.  

Perle fik 5. juli 2008 6 dejlige hvalpe (4 hanner og 2 tæver), som alle er sort/hvide.

Se nyt om hvalpene og billeder af de enkelte hvalpe længere nede på siden.

2. november 2008 Lige en nyt foto af Bertil, som trives særdeles godt.
27. september 2008 Som den sidste er Nelly i dag kørt med sin nye familie til Randers, hvor hun skal bo ud til åbne marker og med kronvildt i baghaven.

Lige pludselig var der faktisk flere, som var interesseret i hende.

Vi har også fået en hilsen fra vandhunden Bertil......

25. september 2008 Lige lidt friske billeder at Nelly.
 
18. september 2008 Der er også kommet en hilsen fra Cæsar og et foto af ham.

Og så har vi vist glemt at fortælle, at der for godt og vel en uges tid siden er kommet hilsen fra Aiva, der har det dejligt sammen med gamle Trine, som også er en breton, og familiens katte.
 

13. september 2008 Mickey er netop kørt af sted til sit nye hjem i Vejle.

Vi har fået en hilsen fra Ludvig, der nu hedder Laps. På billedet ses Laps med familiens anden breton Sika, som er 10 måneder. De to drenge skal nok få meget glæde af hinanden.

11. september 2008 Så er Cæsar rejst til Næstved.

Vi har også fået en hilsen fra Bertil, der allerede apporterer alt fra bamser til bolde.
 

7. september 2008 Nu er det en uge siden, at de første hvalpe drog ud i verden til nye hjem: Bertil til Horsens, Ludvig til Sønderjylland og Aiva til Årslev. Og vi har allerede hørt fra flere af dem :-)

Nelly, Mickey og Cæsar udforsker stadig omgivelserne her på Tanggård, imens de venter på deres nye hjem.

Her forsøger Mickey at køre på cykel.....
 

13. august 2008 Nu er der virkelig kommet fart i hvalpene, der alle nysgerrigt kommer, når vi viser os.

De er også begyndt at udforske verden udenfor....

2. august 2008 Hvalpene trives fint. For første gang her til morgen kom de selv løbende ud fra kurven, da morgenmaden blev serveret.

Mormor var forbi d. 30. juli med sit kamera:

26. juli 2008
I dag er hvalpene 3 uger, og de er flyttet fra køkkenet og over i garagen.
De har også prøvet at få mad for første gang.....

.....desværre for Ludvig faldt han i søvn ved siden af skålen.

16. juli 2008 Hvalpene er flyttet ud af støvsugerskabet, men de bor stadig i vores køkken.

De er begyndt at få øjne.....Bertil kiggede her til morgen. Og de bevæger sig mere nu. Dog bliver de stadig i kurven, men det er nok kun et spørgsmål om dage, før er skal en højere "indhegning" til.
 

10.juni 2008 Nu har Perle dog affundet sig med forholdene......
5. juli 2008 Lørdag morgen kl. 04.45 stod Perle i døren til vores soveværelse på 1. sal, selv om hun normalt aldrig kommer ovenpå.
Så Perle blev fulgt ned til kurven i støvsugerskabet under trappen, hvor hun sidste år også fik hvalpe.
Efter lidt "diskussion" fik Perle også denne gang sine hvalpe her - men hele dagen forsøgte hun at flytte dem.
Perle fik 6 dejlige hvalpe (4 hanner og 2 tæver), som alle er sort/hvide, i tidsrummet 05.00 - 10.45.