| 15. december |
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår!!!Vi har lavet aftale med stutteri Møllegyden om at leje Møllegydens Victor igen i 2008. Vi glæder os til at få Victor "hjem" igen ;-) |
![]() |
||
| 2. december | Ponyerne har haft et stille og roligt efterår. De nyder deres frie
liv, og forsøger ihærdigt at æde sig store og tykke, inden vinterens
kulde sætter ind. Gamle Talli har været en smule forfangen, og skal efter dyrlægens anvisning tilbringe resten af sine dage på diætkost uden for mange proteiner. Men hun er glad for den lucerneholdige kost. Fakla Monick og Nanna |
![]() |
||
| 21. oktober | Efterårsferien har stået i ponyernes tegn. Nanna er påbegyndt tilridningen af Cheri med stor succes. Vi har haft smeden på besøg, og desuden er foldene gjort vinterklar. Vi har p.t. 2 folde, hvor ponyerne endnu ikke har græsset i år. Så vi forventer at have græs indtil jul. |
![]() |
||
| Vilde ponyer på Langeland Fredag var vi på
Sydlangeland, for at se vilde ponyer ved Dovns Klint. Her har Skov og
Naturstyrelsen i oktober 2006 udsat 25 exmoorehopper og -plage samt en
hingst.
|
||||
| 11. oktober | I dag drog Victor hjem til vinterhi på Stutteri Møllegyden,
Søndersø. Victor har i 5½ måned charmeret alle damerne her på Tanggård med hans store udstråling og fantastiske væsen. Vi kommer til at savne ham - både folk og fæ. Nu venter vi så i spænding på resultatet af hans bedrifter, som forhåbentligt vil vise sig på fra midt i maj til midt i august næste år. Inden Nanna gik i skole til morgen, var hun ude i folden i tusmørket for at kysse Victor farvel..... ......som I kan se, var han klar.....til at smage på kameraet, altså! |
![]() |
||
| 15. september | Montana er kommet hjem igen efter en sommer med god forplejning og godt selskab hos familien Frandsen. | |||
| 5. september | På en smuk efterårsdag den 4. september drog Rikke til de evige
græsmarker. En beslutning som har været under vejs siden hendes begyndende astmaanfald sidste vinter og forår. Alligevel blev det en kronisk forfangenhed med nedsunkne hovben, som gjorde beslutningen uundgåelig. Rikke endte sine dage, på den fold hvor hun har boltret sig hele sit liv, i selskab med os, som hun altid har kendt. Rikke var vores første welshafkom. Og hun var på mange måder noget særligt. Desuden var hun sidste hoppe efter gamle Beate, som startede det hele for 13 års siden. |
|||
| 28. august | Om det er slankekuren hos Charlotte og Hope Dafydd, eller om der er
Victors charme, der igen har fået gang i Cheri's brunst, skal være
uvist. Men der er i hvert tilfælde både sikkert og vist, at Cheri er i meget hestegal, og har ladet sig bedække gentagende gange i dag. |
|||
| 20. august | Så er Rikke i brunst igen, øv øv!!! Det er især en skam, fordi Rikke kun er bedækket omkring 1. juni, og stort set har gået sammen med Victor hver dag siden. |
|||
| 16. august | For 2 dage siden kom Cheri hjem til Tanggård. En Cheri, der har
udviklet sig fra at være en unghoppe med manglende højde og drøjde, til
at være en "dame" med dybde og bredde. Hendes aner fornægter sig ikke.
Har man et billede af Fakla Jasmin og Tanggårds Aladdin på nethinden, så
har man et meget godt billede af Cheri ;-) Cheri var tydeligvis genkendt af de andre hopper. Rikke bød hende pænt velkommen - her kender Cheri godt sin plads. Men meget udsædvanligt udviser gamle Talli og Monick en aggressiv adfærd overfor Cheri.....der er lige et hierarki, som skal afklares. Victor ser forelsket til fra sidelinjen. Ikke fordi han ikke går sammen med flokken. Men når man har en gammel anstandsdame som Rikke, er der ikke meget sjov ved at være unghingst....... |
![]() |
||
| 10. august | Så er hvalpene 8 uger og dermed klar til at flytte hjemmefra. De er alle solgt, og bliver henter hen over weekenden - se flere billeder her |
![]() |
||
| 9. august | Cheri kommer hjem igen :o) Sidste år blev Cheri bedækket med Hope Dafydd uden held. Og i år kommer hun slet ikke i brunst, selv om hun igen er på besøg hos Hope. Så Lianne har opgivet at få føl på Cheri, selv om hun egentlig har brugsret over hende indtil 2009. Derfor vender Cheri tilbage til Tanggård inden længe, og så håber vi, at Victor kan få gang i hendes hormoner. |
|||
| 6. august | 4.-5. august deltog vi i den årlige kåringsweekend, som i år fandt
sted i Herning. Vi medbragte ikke selv ponyer, så Nanna var så heldig, at hun havde fået lov til at låne Fakla Floggi til børnemønstringskonkurrencen, som de vandt. Tak til Anders og Berit for lån af Floggi :-) Se flere fotos her |
Foto: Fam. Hansen |
||
| 2. august | Der er ikke sket så meget med ponyerne hen over sommeren her på
Tanggård. Victor går i stod med hopperne. Og tilsyneladende er Rikke og Monick i fol - Rikke i første forsøg, og Monick ser ud til at "holde" efter næsten ugentlige bedækninger i maj og juni. Talli er derimod bedækket i 4 brunstperioder nu. Så i næste uge holder vi vejret og venter spændt. Victor er det mest elskelige væsen, man kan tænke sig. Rikke og Talli, som ikke tåler for meget græs, bliver lukket ind om morgenen og ud igen hver aften. Hver morgen bliver de budt velkommen på bedste vis, hvilket de - især Rikke - kvitterer for med en gang bank. Og hver aften står Victor pænt og ser på, at stoddet bliver reduceret til en trejdedel. |
![]() Talli, Rikke og Victor juli 2007 |
||
| 25. juni | Vibeke og Jørgen Olesen kom forbi 23. juni for at se til Victor med
harem. Og det blev også til nogle dejlige billeder. Foto: Jørgen Olesen |
![]() |
||
| 18. juni | 15. juni fik vi 6 bretonhvalpe - 4 tæver og 2 hanner. Se
her |
|||
| 15. maj | Øv, øv, øv ..... der kommer slet ingen føl i år. Talli er så hestegal, at vi sjældent her set lignende, og er i dag bedækket af Victor. Samtidig står hun med spændt yver!!! Rikke har igen haft dyrlæge p.g.a. astmalignende symptomer. Og Montana er rejst på sommergræs hos Keld Frandsen, hvor hun skal nyde sommeren sammen med familien Frandsens plage. |
|||
| 6. maj | I dag har vi fået en hilsen fra stutteri Noerrelide, hvor Camilla
netop har købt Tanggårds Maybe .
|
|
||
| 1. maj | Søndag den 29. april hentede vi Victor hos Stutteri Møllegyden. Og med en brunstig Monick startede Victors karriere som avlshingst samme eftermiddag. Victor er en sød fyr, som hurtigt har fundet ud af, at man kommer længere med lidt kærlige tilnærmelser først. Blot skal han nu lære, at en hoppe ikke nødvendigvis gider 4 gange i timen, at ikke alle hopper på matriklen er eller bliver tilgængelige for ham, og at vallakken hos genboen ikke er en rival. Victor har med andre ord rigtigt travlt.....og mon ikke vores fold-nabo glæder sig til han mister stemmen ;-) |
![]() |
||
| 15. april | Når man avler ponyer, skal man aldrig glæde sig for tidligt...... Rikke vokser ikke, og har overhovedet ikke antydning af yver. Så hun er - desværre - nok bare en ældre dame, som er gået ud af facon. I stedet ser vi frem til et føl efter Fakla Talli og Tanggårds Aladdin sidst i maj. |
|||
| 31. marts | Nanna blev udsendt som fotograf, og hun fandt ud af, hvor svært det
er at fotografere evigt sultne ponyer. Montana mente, at hun havde krav
på fotografens fulde opmærksomhed. Men der kom nogle dejlige billeder ud af det - se også forsiden. |
![]() |
||
| 28. marts | Vi har fået en hilsen fra Victor med friske billeder - se også
avlshingste . Dyrlægen har været her i
dag. Han ville hverken af- eller bekræfte, at der er føl i Rikke. Og da
en håndundersøgelse af hende vil kræve en fuld narkose, var dette ikke
aktuelt. Talli er til gengæld begyndt at sætte yver. Hun er i god tid. Med mindre hun har ladet sig bedække af lyst i sidste omgang, er der 2 måneder til termin. |
![]() Victor 27. marts 2007, foto: J. Olesen |
||
| 1. marts | Så er det første forårsdag - i hvert tilfælde efter kalenderen. Solen skinner lige nu fra en blå himmel, fuglene kvidrer og ponyerne fælder. Det er jo gode tegn...... |
|||
| 20. februar | Vi har fået en hilsen fra Taroks nye familie, som er glade for den lille fyr, og har store planer med ham. |
![]() Foto: Fam. Allingham |
||
| 1. februar | Det er ganske vist! Efter alle
solmærker og slappe bugmuskler at dømme, venter vi føl efter Menai
Little Oak, som var her på Tanggård blot 4 dage i maj sidste år inden
hans pludselige og tragiske død.
Den heldige er Tanggårds Rikke (efter
vores gode gamle Fakla Beate), som i november måned begyndte at
ligne en drægtig hoppe. Blot voksede hun ikke så meget før jul, men
netop hjemvendt fra en uge i Østrig er vi efterhånden ret sikker på,
at vi skal have føl sidst i april.
Og det fantastiske er, at Rikke - som
er eneste nulevende hoppe efter Beate - har været næsten umulig at
få i fol. Hun har været bedækket i 5 sæsoner med 2 forskellige
hingste, og det har kun resulteret i et eneste føl. Og så har Little
Oak måske kunne klare det på 4 dage :-)
Også Talli, som har været så pæn slank hele efteråret, er begyndt at få lidt facon. Nanna har siden bedækningen været sikker på, at hendes elskede Talli var i lykkelige omstændigheder. Og vi håber, at hun får ret. |
![]() Tanggårds Rikke ved kåring 2000 Foto: E. Holin |
||
| 18. januar | På trods af mit løfte til mig selv om aldrig mere at have andres
ponyer på matriklen - efter tragedien med Menai Little Oak sidste år,
lod jeg mig alligevel friste af en dejlig unghingst. I den kommende sæson har vi lejet Møllegydens Victor efter Randan Aga Kahn og Flydon Lili Rhosyn. Victor kommer til Tanggård, når det engang bliver rigtigt forår.....efter kalenderen! Se mere under avlshingste |
|
||
| 1. januar | Så oprandt 2007, og dermed kan vi se frem til en ny sæson med føl, shows og hyggelige timer i welshregi. | |||
Se endvidere Nyheder 2006